Nyheder

Strandsafari på Avernakø

Turen til Avernakø starter i Faaborg , hvor Ø-Færgen tager sine gæster med en tur i det sydfynske ø-hav, med mulighed for at nyde øerne omkring os, havet og ofte se Danmarks lille hval, marsvinet.
På Avernakø kan du se et rigtigt Majtræ, høre den sjældne klokkefrø og se både rørhøg, tårnfalk og rigtig mange strandfugle. På denne tur vil vi fokusere på en udvalgt del af Avernakøs enestående kyststrækning på i alt 19 km, men vil også berøre øens historie og kultur samt livet som øbo for de 103 fastboende. Øen byder på mange lækre råvarer som f.eks. flere typer kødkvæg, lam, kaniner og geder. Der findes flere gårdbutikker på Avernakø, som hver især er et besøg værd med et enestående udvalg af egne produkter. Øens vilde frugter og bær møder man både i naturen, men også på hylderne i gårdbutikkerne.
På turen her vil vores naturvejleder give et indblik i det bugnende spisekammer som stranden også er. ”Høsten” afhænger naturligvis en del af årstiden vi samler planter, men tomhændet kommer man aldrig fra stranden på Avernakø. De indsamlede urter vil indgå i et måltid komponeret på Avernakø Landhotel Skolen. Dette måltid vil indeholde mange af vores specialiteter både dyrkede og indsamlet i naturen. Med mættede sanser og maver går turen tilbage til Fyn.

Vi har lanceret et nyt spændende produkt, vi producerer nu vore egne lækre urtesalte med både kendte krydderurter og vilde planter og urter!

Koncert med spisning på Landhotellet

D.24 Juli 2015

Live musik på Landhotellet med Anders & Uta med lækker mad og drikke.

Menuen står på honning glaseret skinke med nye kartofler, salat og grøntsager. Alt fra egen have.
Der vil som noget nyt være mulighed for at få serveret Irish Coffee, Mojito, vore egen hyldeblomst cocktail og vore egne rabarber/blomme drink.

Anders & Uta leverer underholdning i særklasse med deres smukke musik. De vil spille meget varieret, sigøjner- og klezmermusik, franske chansons (Edith Piaf) og danske viser krydret med små fortællinger og kærlighed.

Tilmelding på telefon eller mail.
Koncert koster 50,-
Mad koster 80,-

Tlf: +45 29809986
Email: gitte@avernak.dk

Udvikling på Avernakø

Så er der gang i nye initiativer

”Siden jeg for ti år siden realiserede min ide med en produktion af geder på Avernakø, har jeg til stadighed udvidet med bl.a. kaninproduktion, en gårdbutik, cykeludlejning, landhotel og ikke mindst guidede bus- og spadsereture.”

”Senest har jeg – sammen med bl.a. Syddansk Vækstforum og Nordea Fonden – stået for etableringen af en såkaldt strandsafari-station, hvor vi tilbyder grupper af enhver art at komme ud i naturen, hvor de kan møde alle de vilde, men glemte, spiselige råvarer, samt smage på kød, fisk og skaldyr fra Avernakø. Og efter indsamlingen nyder deltagerne sammen selvfølgeligt de indsamlede lækkerier, der indgår i strandsafari-menuen på Skolen.”

”Jeg mener nemlig at det hele tiden gælder om at udvikle i stedet for at afvikle,” og det betyder at jeg i år har indgået en ny aftale med det økologiske gedeosteri Øselund ved Varde, om at levere geder til Avernakø.

”Der er simpelthen tale om en prioritering. Jeg kan bare ikke nå det hele, og derfor overlader jeg gedeproduktionen til en producent, som jeg selv kan stå 100 procent inde for.”

”At Øselund i fremtiden kommer til at stå for produktionen af gederne betyder samtidig at jeg kan tilbyde en langt mere kontinuerlig levering af gedekød.

”Gederne er stadig omdrejningspunktet, og jeg håber – på sigt – at jeg i min lille ”zoologiske have” Landhotel Skolen i fremtiden vil kunne præsentere et stort udvalg af de mange, forskellige gederacer.” ”Indtil det projekt realiseres, er det selvfølgeligt stadig muligt for alle vore besøgende at klappe både geder, alpaccaer, moskusænder, se en høne støvbade og kæle med en kanin – helt tæt på. Og vi glæder os som sædvanligt til at se jer.”

Sommerhus & ferielejligheder

2015 starter noget nyt

Vi kan nu tilbyde udlejning af sommerhuse og ferielejligheder på både Avernakø og Korshavn.

Dette alternativ til Landhotellet oplever vi efterspørgsel på og er glade for at kunne imødekomme alle gæsters ønsker.

Ring eller skriv omkring netop jeres ønsker til feriebolig.

29809986 gitte@avernak.dk

Det var en super weekend, som vi klart vil gentage
Workshop – Leg med uld

Nu hvor sommeren er ved at slutte begynder vi at tænke i indendørs sysler og jeg kan anbefale at bruge en weekend på at fordybe sig i arbejdet med uld lige fra kartning og spinding til plantefarvning og filt. Vi har i løbet af weekenden flere forskellige eksperter med, men vil hovedsageligt dele viden og erfaring og ikke mindst arbejde praktisk med materialerne. Både lam, angorakanin, mohairged og alpaca kommer i spil.

Jeg glæder mig meget til disse weekender og vil selvfølgelig sørge for hyggelige rammer og lækker forplejning.

1 weekend:30.jan- 1.feb 2015

2.weekend: 6.feb-8.feb 2015

Pris: 1600,- plus materialer

Max 15 deltagere pr. weekend og tilmelding senest 1.nov. 2014 på gitte@avernak.dk

Aktiv ferie

Kost og logi for 4 timers arbejde

Vi har afprøvet et nyt tiltag med succes, der i sin enkelthed går ud på at du som gæst deltager 4 timer dagligt med det du er god til og det være sig vinduer der skal kittes, græs der skal slåes, kaninbure, der skal bygges, cykler, der skal repereres eller kager, der skal bages – ja her er nok at tage fat på og alle er velkomne, dog max. 2 personer ad gangen i 4 dage til 2 uger.

Hvis dette lyder som en god model, så ring og vi finder et muligt tidsrum.

Venligst

Gitte 29809986

Velkommen til Avernakø Landhotel, mit navn er Gitte. Hvis du vil bestille et ophold, kan jeg altid kontaktes på mail: kontakt mig eller tlf.: 29 80 99 86

Gitte
GitteBestyrer - Avernakø Landhotel