Guidede ture med forplejning

Vi tilbyder guidede ture med efterfølgende frokostbuffet for grupper på min. 10 personer til 235,- per person.

Turen kan foretages til fods eller i medbragt bus.

transport

Eksempel på guidet tur

Her i vores lille paradis, med alsidig natur fra engene på Avernak til bakkerne i Korshavn kan vi tilbyde jer en guidet tur og en frokostbuffet der er klassisk dansk, hjemmelavet og med egne specialiteter og hjemmebagt brød og herefter kaffe med småkager.

Vi gør bl.a. stop ved kirken, de traditionsrige Majtræer, og ved den fantastiske udsigt over Drejet, der forbinder de to oprindelige øer, Avernak og Korshavn. Ved hvert stop vil der udover et oplæg være mulighed for at stille spørgsmål.

På Landhotellet serveres frokosten enten i  vores udendørs spisepavilion eller i den gamle stemningsfyldte skolestue og der er naturligvis mulighed for at handle i Gårdbutikken. Når I tager færgen tilbage til Fyn er vi forvissede om at såvel mave som sind har fået en god oplevelse af ø atmosfære.
Turen starter på Avernakø havn kl. 11.20, hvor der er opsamling.

Der er mulighed for tur til fods eller i bus

Færgen sejler fra Avernakø kl. 15.10.

Ovenstående er et oplæg, og vi tilpasser gerne turen eller tidspunkter til jeres ønsker, så ring eller mail for uddybning.