faq – ofte stillede spørgsmål
Q: Hvornår er Avernakø Landhotel åbent?
A: Avernakø Landhotel er åbent hele året – både for spisning og overnatning.
Q: Hvor ligger Avernakø?
A: Avernakø ligger i Det Sydfynske Øhav ca. 6 km. syd for Faaborg.
Q: Hvor mange mennesker bor der på Avernakø?
A: I skrivende stund bor der 112 personer på Avernakø.
Q: Hvordan kommer man til Avernakø?
A: Med færge fra Faaborg. Du kan finde færgens hjemmeside her.
Q: Kan man have bil med til Avernakø?
A: Ja. Øen er ca. 8 km. lang, så der er et godt stykke fra den ene ende til den anden ende. Er man f.eks. dårligt gående eller kommer for at fiske, er det en stor fordel at have bil med. Husk at bestille plads på færgen.
Q: Hvor ligger Avernakø Landhotel?
A: Avernakø Landhotel ligger ca. 1,3 km fra færgehavnen. Det er nemt både at gå, cykle og køre til hotellet fra havnen.
Q: Hvad kan man lave på Avernakø?
A: På Avernakø er der både plads til ro, fordybelse eller fysisk aktivitet. Det kommer helt an på, hvad man er til. Om vinteren er det skønt at vandre langs kysterne, i foråret og efteråret er havørred-fiskeriet i særklasse og om sommeren kan man nyde vandet, vores have, klokkefrøerne og meget meget mere.
Q: Hvad kan man se på Avernakø?
A: Er du interesseret i kultur er majtræerne, kirken (åben fra solopgang til solnedgang), lokalhistorisk arkivs museum og Drejet (dæmningen mellem de to øer) et besøg værd. Desuden er der storslåede udsigter uanset hvilken retning du kigger.
Q: Skal man selv have sengetøj og håndklæder med på Landhotellet?
A: Nej. Sengetøj og håndklæder sørger vi for.
Q: Må man have hund med på Avernakø Landhotel?
A: Ja. Vi har flere værelser, hvor hunde er velkomne. Vær dog opmærksom på at der er et gebyr på kr. 150,- pr. værelse. Man kan også have sin hund med i dele af haven.
Q: Kan man spise på Avernakø Landhotel?
A: Ja. Vi serverer både morgenmad, aftensmad og frokost. I vinterhalvåret er det dog nødvendigt at bestille bord. Bordbestilling kan gøres pr. mail eller pr. telefon.
Q: Har I vegetariske og veganske alternativer?
A: Ja. Vi har altid både et vegetarisk og et vegansk alternativ til aftensmad.
Q: Er det rigtigt at der ikke er badeværelse/toilet på alle værelserne.
A: Ja. Vi har 3 badeværelser med toilet til vores 9 værelser. Derudover har vi en toiletvogn med to yderligere toiletter, som er åben om sommeren.
Q: Kan man få bagagen bragt til hotellet fra færgehavnen?
A: Ja. Hvis I ikke har bil med, men meget bagage, kan I altid bestille en bagageafhentning. Prisen varierer afhængig af mængden af bagage. Vær dog opmærksom på, at bagageafhentning altid skal forudbestilles.
Q: Kan man leje cykler?
A: Ja. Vi har cykler til udlejning, som står både ved færgehavnen, ved Korshavn Bro og ved hotellet. Cykelleje koster kr. 50,- pr. dag. Booker du værelse for 3 nætter er cyklen inkluderet.
Q: Er der et sted man kan sidde og nyde en øl eller en drink fra baren med fiskekammeraterne?
A: Ja! Vi har både den gamle skolestue og den hyggelige, og lidt mindre, brændeovnsstue. Spørg endelig når I er på hotellet, hvor I kan sidde.