Guidet tur på Avernakø med mad

Vi tilbyder guidede ture med efterfølgende frokostbuffet for grupper på min. 10 personer til 235,- per person. Turen kan foretages til fods eller i medbragt bus.

Eksempel på guidet tur

Her i vores lille paradis, med alsidig natur fra engene på Avernak til bakkerne i Korshavn, kan vi tilbyde jer en guidet tur samt en frokostbuffet, der er klassisk dansk, hjemmelavet og med egne specialiteter. Vi serverer også hjemmebagt brød, efterfulgt af kaffe med småkager.

Undervejs gør vi blandt andet stop ved kirken, de traditionsrige Majtræer og ved den fantastiske udsigt over Drejet, der forbinder de to oprindelige øer, Avernak og Korshavn. Ved hvert stop vil der udover en præsentation også være mulighed for at stille spørgsmål.

På Landhotellet serveres frokosten enten i vores udendørs spisepavilion eller i den gamle, stemningsfyldte skolestue. Der er naturligvis også mulighed for at handle i Gårdbutikken. Når I tager færgen tilbage til Fyn, er vi sikre på, at både mave og sind har fået en god oplevelse af ø-atmosfæren.

Turen starter på Avernakø havn kl. 11.20, hvor der er opsamling. Der er mulighed for at tage turen til fods eller i bus. Færgen sejler fra Avernakø kl. 15.10.

Ovenstående er et oplæg, og vi tilpasser gerne turen eller tidspunkterne efter jeres ønsker. Ring eller send en mail for yderligere uddybning.

Kontakt Avernakø Landhotel for booking og spørgsmål på mail: [email protected].