Garn &

Weekend Ø-ophold på Avernakø i Det Sydfynske Øhav

Tag på dette weekendophold alene eller med dine allerbedste garnvenner. På opholdet vil der, udover plantefarvning og vandring, være fokus på hygge, fællesskab og den fælles interesse i garnet. Tag dit strikketøj med og kom helt ned i gear. Avernakø Landhotel er et sted med en hjemlig atmosfære, masser af hygge og god hjemmelavet mad. Derudover har vi en parklignende have, restaurant og gårdbutik.

Weekendopholdet starter i Faaborg, hvor plantefarver og feltformidler Henriette Grube samt Anne, naturvejleder i ‘Tur i Natur’, tager imod kl. 9.45 på Faaborg havn. På færgeturen vil de dele ud af deres viden om vores hjørne af Det Sydfynske Øhav. På overfarten vil der være kage samt kaffe og te.

  • Dag 1 vil indeholde plantefarvning, vandring med Anne, lækker mad og masser af tid til hygge og afslapning.
  • Dag 2 vil indeholde morgenmad, plantefarvning, frokost, eftermiddagskaffe og en fælles tur med færgen tilbage til Faaborg. Vi takker af efter en fantastisk weekend i Faaborg kl. 15.50.

Plantefarvning

Vi gennemfører alle processer i plantefarvning med 2 forskellige planter/farver.

  • Trin 1: Bejdsning, der muliggør garnets evne til at tage imod farve.
  • Trin 2: Selve farvebadet, hvor vand, planter og garn opvarmes, og indfarvning sker.
  • Trin 3: Fiksering af farver i eddikevand.

Plantefarvning er hyggeligt og langsommeligt, så der er god tid til afslapning og til strikketøjet undervejs. Det er muligt at medbringe eget garn til indfarvning. Det skal være uld, mohair eller angora – dog max 500 g. Der vil også være mulighed for at købe håndspundet garn på Avernakø Landhotel, som kan bruges til plantefarvningen.

Vandretur

Oplev én af øhavets skønne vidundere til fods. Ud over gåturen fra færgen til Avernakø Landhotel vil der, efter frokost på dag 1, være en skøn vandretur rundt på øen.

Vandreturen vil være en guidet tur med små hyggelige fortællinger om naturen, området og Avernakøs historie. Turen vil være omkring 7-8 km lang. Er man dårligt gående, er der selvfølgelig mulighed for at afkorte turen.

Det får du

  • Én overnatning på Avernakø Landhotel
  • Dyner, sengelinned og håndklæder
  • Fuld forplejning (5 hovedmåltider samt kaffe og kage)
  • Kursus i plantefarvning
  • Guidet vandretur på Avernakø
  • Færgebilletter
  • Bagagetransport
  • Fri parkering til bilen under hele opholdet
  • Hyggeligt fællesskab
  • Unik oplevelse i det Sydfynske Øhav

Pris (pr. pers.) Kr. 2.500,-

Tilkøb: Enkeltværelsestillæg kr. 130,- pr. pers.

Datoer

  • Lørdag d. 25. – søndag d. 26. maj
  • Lørdag d. 15. – søndag d. 16.juni
  • Lørdag d. 31. august – søndag d. 1. september

Praktisk

  • Mødested: Kanalvej 13, Faaborg havn kl. 9.45
  • Parkering: P-plads tæt på færgen og ved Forum Faaborg (10 min. gang fra færgen)
  • Færgeafgang kl. 10:00 lørdag.
  • Weekendopholdet slutter søndag kl.15:50 på Faaborg havn

Medbring

  • Tøj efter vejret og behagelige sko til vandreturen.
  • Evt. garn til plantefarvning – mohair, angoragarn eller uld (max. 500 g). Der er mulighed for at købe garnet på Landhotellet.